Africa Tours CSS Sprite

Tænk, at det findes så tæt på!

Jylland & Fyn

Oplev Jylland og Fyn med rejseleder og nogle af Danmarks bedste naturformidlere.

Sammen skal vi sammen skal vandre, fiske, smage, fotografere og på safari i denne del af dejlige Danmark.

Vælg blot den måned der passer bedst ind i din kalender, så kan du hurtigt finde den rette en- eller flerdagstur, der passer dig.

Sjælland og Bornholm

Oplev Sjælland og Bornholm med rejseleder og nogle af Danmarks bedste naturformidlere.

Sammen skal vi sammen skal vandre, fiske, smage, fotografere og på safari i denne del af dejlige Danmark.

Vælg blot den måned der passer bedst ind i din kalender, så kan du hurtigt finde den rette en- eller flerdagstur, der passer dig.

Vandreture i Danmark

Oplev Danmarks smukke natur til fods, når du sammen med en erfaren, vidende og ikke mindst dygtig formidler bevæger dig ad nøje udvalgte vandreruter rundt i Danmark.
I mindre grupper vandres der ad ruter på ca. 12, 16 og 22 kilometer og undervejs får du gode vandretips- og råd, et par lokale røverhistorier og naturligvis en masse om den lokale natur og dyrelivet. Turene er på såvel en som flere dage.

Afrika rimer på Ebeltoft!

Start din safari i ReePark.
Når solen går ned over Djurslands savanne, fyldes parken af en helt særlig stemning, som man kun kan opleve, hvis man overnatter. For med naturens lyde, løvernes brøl og ulvenes hyl, er sådan en oplevelse helt uforglemmelig.
Vores specialdesignede Night Explorer cabins er en unik oplevelse, der giver en enestående mulighed for at komme helt tæt på de vilde dyr.

Fototure- og kurser i Danmark

Er foto din store interesse, så tag med på vore populære fototure eller fotokurser? På både fototure og fotokurser undervises du af kompetente og dygtige fotografer med mangeårig fotoerfaring. 
Du kommer til at lære mere om valg af motiv, og du får gode råd om kameraindstillinger, fototeknik m.m. På vore ”før tur-fotokurser” går vi intensivt i dybden med kameraet, så vi efterfølgende får både bedre og større fornøjelse af vores billeder.

Endagsture

I Danmark fylder vi ofte kalenderen uden skelen til pauser eller små stop i hverdagen. Hiv en dag ud af kalenderen og reserver den og kom med os, når vi enten bevæger os afsted på en vandretur, smager på Danmarks fantastiske køkken eller noget tredje.
En-dagsturene er altid i godt selskab med en dedikeret formidler og med et bestemt tema som aktivitetsform.
Tilmelder du dig, kommer du i godt selskab med andre, der både vil tankes op og inspireres.

Natur og kultur

Danmarks størrelse er ca. 43.000 kvadratkilometer, hvoraf cirka en fjerdedel består af forskellige former for natur, der for den interesserede kun venter på at blive opdaget.
Læg dertil næsten 9.000 kilometer kystlinje, mere end 1.400 øer, og alt fra bakkedal, sø, skov, strand, klitter, moser, enge, heder, landsbyer, og byer. Alt sammen beriget med dyr og natur i alle størrelser og som kun venter på at blive opdaget.

 Eventyrlige oplevelser i smukke omgivelser

 

Ree Park Safari

I Ree Park Safari møder du dyr fra fire kontinenter i naturskønne omgivelser. Ree Park Safari strækker sig over et 125 hektar stort, kuperet og naturskønt område med skov og søer ca. 10 kilometer fra Ebeltoft.
Med en overnatning i Ree Park Safari er du og familien, kollegerne eller vennerne sikret en naturoplevelse ud over det sædvanlige. 

Karen Blixen Museum, Rungstedlund

Besøg den verdenskendte forfatters kunstnerhjem på Rungstedlund og oplev Karen Blixen Museum – fuld af liv og fuld af oplevelser.
På Rungstedlund står alle stuer endnu, som Karen Blixen selv indrettede dem - med overdådige, friske blomsterdekorationer i den stil, hun selv yndede. Oplev også den omkringliggende smukke have og fuglereservat.

 SAFARI ELLER OPLEVELSESREJSER ?
HILS PÅ VORES DYGTIGE KOLLEGER LIGE HERUNDER

Safari And Beyond - Verden venter

Slip dømmen fri sammen med Safari And Beyond.
Vi tager dig med ud, hvor verden begynder. Nogen vil sige til verdens ende. Ud til kanten, og nogen gange lidt over. Og vi tager dig langt væk. Geografisk, og følelesmæssigt. Og alle dine sanser kommer i brug.

Velkommen hos Safari And Beyond. Verden venter!

Africa Tours - DK´s bedste safarirejser

Hos Africa Tours har vi mere end 35 års erfaring med safari og rejser til Afrika. Vores mål er at gøre Karen Blixens ord om ”Mit Afrika” til ”Dit Afrika”, og gøre din drøm om Afrika til virkelighed.
Vi tilbyder alt fra skræddersyede rejser til aktive oplevelser, safari med dansk rejseleder, safari på Karen Blixen Camp og meget mere.
Afrejse hver dag året rundt.

Vild med Danmark

Luk øjnene. Glem for en stund alt om skatter og afgifter, et haltende postvæsen, forsinkede tog, politiske uenigheder, kø på motorvejen og dårligt vejr. Tænk på et fantastisk sted eller en dejlig oplevelse, du har haft i Danmark. Et sted du har særlige følelser for, et sted du gerne vil tilbage til, en oplevelse du gerne vil genopleve. Du må kun vælge én mindeværdig oplevelse. Den ene hvor du kan sætte overskriften ”Vild med Danmark” på. Ups, for nogle vil det lige pludselig blive svært at vælge, hvilken der skal være nummer ét på listen, fordi der er dukket flere op.

Vi har forskellige grunde til at være vild med Danmark. For nogle er det naturen, en udsigt, et landskab, et dyr, for andre en madoplevelse, kulturen, historien eller et miks af flere elementer.

”Der er et yndigt land, det står med brede bøge…” skrev Adam Oehlenschläger, i det der siden 1866 har været Danmarks nationalsang. Når tilskuerne på et fyldt fodboldstadion eller i en fyldt håndboldhal rejser sig og som i ét kor synger sangen, sker der noget magisk. En magi som udfolder sig mange steder i Danmark, hvis man tager ud og kigger sig lidt omkring. Det er derfor let at være eller blive vild med Danmark.

Adam Oehlenschläger skrev ikke bare om et yndigt land med brede bøge, men også om bakke, dal, sø, bælt, øer og det grønne løv. Et land der har en geologisk historie, er resultatet af flere århundreders krige og er formet af menneskers aktiviteter. Påvirkninger der hver især eller i kombination med hinanden kan ses og opleves over det ganske land.

Danmark har igennem årene varieret i størrelse og er efter flere tabte krige – blandt andet de såkaldte Karl Gustav- krige i midten af 1600-tallet, Englandskrigene i starten af 1800-tallet og senest 2. Slesvigske krig i 1864 – og den efterfølgende Genforening i 1920 endt med at være ca. 43.000 kvadratkilometer i areal. Dermed er vi et af Europas mindste lande. Til gengæld har vi en imponerende kystlinje på omkring 9.000 km. Det er omtrent som afstanden mellem København og Los Angeles i USA eller fra København til Johannesburg i Sydafrika.
Endelig har Danmark ca. 400 øer – nogle beboede andre ubeboede. Men alle med hver deres skikke, traditioner, personligheder og særegne natur. De har hver især noget at byde på såvel naturmæssigt som historisk, kulturelt og kulinarisk. Enten hver for sig eller i skøn samklang.

Istiden
Den sidste istid formede for ca. 12.000 år siden det landskab, som vi kender i dag. Det gælder fx den jyske højderyg, de østjyske fjorde, Vejrhøjbuerne i Odsherred og Møns klint bare for at nævne nogle få eksempler. Når man står og kigger ud over det danske landskab med sine bakker og dale, som nationalsangen beskriver, skal man forestille sig, hvordan de store ismasser fra Norge og Sverige bevægede sig frem mod Danmark og skrællede enorme mængder af underlaget, som isen så skubbede foran sig. Da isen trak sig tilbage, efterlod den de vældige bunker, som et kuperet terræn. Et landskab som ydermere blev formet af smeltevand fra isen.

Med isens forsvinden var der ikke bare skabt et øde landskab, men naturen begyndte nu at udvikle sig med vegetation og sidenhen dyreliv. I dag står vi med en natur, som er resultatet af tusinder af års udvikling. Variation er et absolut nøgleord. Landskabstyperne er mange. Vi har søer, åer, fjorde, bælt og hav. Vi har strand, klit, mose, skov, eng, overdrev og hede.
Oveni en mangfoldighed af alt det der får os til at synge om det grønne løv. Vi kender alle til bøg, eg, birk, gran og fyr. Dertil kan nævnes blandt andet ahorn, ask, hvidtjørn, rød-el, elm, lind, pil og asp samt diverse nåletræer. Dertil er der buske, græsser og en mangfoldighed af urter og blomster. Der er god grund til at være vild med Danmark.

Når man kigger ud over Danmark, er der som beskrevet tydelige tegn på, hvordan istiden formede landskabet. Sidenhen har mennesket også sat sit tydelige præg. Hede er opdyrket, skov er ryddet, skov er plantet igen, der er bygget dæmninger og gravet kanaler og nye arealer er indvundet. Vandløb er rettet ud, råstoffer udvundet og kunstige søer skabt bare for at nævne nogle få af de menneskelige påvirkninger. Sidenhen er nogle af ændringerne blevet fortrudt og landskabet forsøgt ført tilbage.

Én af dem der virkelig satte sit præg på og gang i nogle store ændringer af det danske landskab var E. M. Dalgas. Han var vejingeniør og kom i den forbindelse til heden, hvor han så store muligheder for udvikling og vækst. Hedeselskabet blev dannet i 1866 og dermed startede det store arbejde med at forvandle Jyllands store hedestrækninger til dyrkbar jord ved hjælp af afvanding, landvinding og ikke mindst plantning af læbælter. Det var kort efter den tabte krig i 1864 og gav anledning til det kendte citat af digteren H. P. Holst ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”.

Begejstring over Danmark
”Der er et yndigt land, det står med brede bøge…” skrev Adam Oehlenschläger som nævnt, men han er ikke den eneste, der gennem årene har udtrykt sin begejstring for Danmark og dets natur. Vi kan nikke genkendende til mange af dem, når vi lige bliver ledt på rette spor.
I den klassiske godnatsang for de små ”Solen er så rød, mor” af H. Bergstedt og Carl Nielsen synges der om solnedgangen, skoven, ræven, mågerne og ternerne.
Sammen skabte de også den kendte børnesang ”Jeg ved en lærkerede”, hvor lærken, heden og ræven spiller gennemgående roller.

Præsten Steen Steensen Blicher gik lange ture i det midtjyske hedelandskab, som også dannede ramme om nogle af hans berømte noveller.
Forfatteren Jeppe Aakjær har ligeledes beskæftiget sig med den danske natur i sin poesi. Her er såvel lyngen på heden som det lille vandløb ”bækken” blevet inddraget. I sin kendte sang ”Jeg er havren” er der både blevet plads til lærker, bøgetræer, eng og hav.
I Danmark – et lille land med mange øer og en lang kystlinje – er der ikke langt til havet, hvilket blandt andet har givet inspiration til sangen ”Havet omkring Danmark”.
Én af dem der har rejst mest rundt i Danmark og samtidig skrevet herom er H. C. Andersen. Hans kendte citat ”At rejse er at leve” stammer godt nok fra en rejse til udlandet, men adskillige af hans eventyr er blevet til på hans mange rejser rundt i Danmark, hvor han besøgte herregårde og så skønne, fortryllende og inspirerende landskaber og udsigter. Han var også vild med Danmark og samlede 

nogle af sine tanker og noget af al sin begejstring i sangen ”I Danmark er jeg født”. Også her får man bekræftet den variation, der kendetegner Danmark. Strand, eng, bøg, vilde svaner og grønne øer.

Årstiderne
Oveni alt det ovenstående er Danmark kendetegnet ved sine fire årstider. Det betyder skiftende oplevelser, ligegyldigt om du er i skoven, på heden eller ved stranden. Vegetationen forandrer sig hen over året ligesom dyrelivet. Læg hertil at vind, sol, nedbør, luftfugtighed og temperatur påvirker din oplevelse. Du kan opleve naturen i fantastiske og foranderlige lyssætninger, som har inspireret mange malere – ikke bare på Skagen – men over det ganske land. Du kan se forrygende sol op- og nedgange, som man ellers skal til Afrika efter. Du kan se tågedisen morgen og aften, mærke duggen i græsset og høre vandet i åer og ved kyster? Du kan dufte naturen og høre dens stemmer. Du kan mærke vinden i dit ansigt og høre vindens susen i trækronerne. Det er vildt så stor variation og mange nuancer, der møder én, når man først dykker ned i oplevelser udendørs i Danmark.

Vild med Danmark
Har du lyst til at opleve – ja, måske genopleve Danmark?

I Vild med Danmark vil vi gerne vise dig det Danmark, du kender, kendte en gang eller gerne vil kende. Vi vil gerne knytte natur, historie og kultur sammen fordi de i fællesskab har skabt og skaber det Danmark vi kender.

Et par eksempler:
Hvis du tager med på en tur på Gendarmstien i Sønderjylland, kommer du ikke blot tæt på grænsen til Tyskland, men får tillige oplevet en del af en af de smukkeste kystvandreruter i Danmark. Du kommer samtidig tæt på historien om krigen i 1864 og øvrige historier, der knytter sig til grænselandet. Vidste du i øvrigt at Fregatten Jylland, der ligger som museumsskib i Ebeltoft, deltog i krigen i 1864?

Tager du med på turen ”Landet mellem fjordene” kommer du ikke bare på tur i et storslået landskab, men du får et indblik i, hvordan istiden var med til at forme det Danmark, vi kender i dag. Af andre ture der også bringer dig tæt på resultatet af sidste istid, kan du f.eks. vælge ”Bakker og bøgetræer i Moesgaardskovene” eller ”Strand og stejle skrænter i Moesgaardskovene”.

Kultur og kulinariske nydelser går hånd i hånd med bynær natur på turen ”Smag på Midtjylland”. Flere sanser kommer i spil, når du skal se og høre historien om Brandes gavlmalerier samt smage på nogle af de lokale lækkerier.

Bynær natur går hånd i hånd med masser af historie på turen til Christianshavn i København, når guiden tager dig med på volden og i dele af den indre by. Ruten går blandt andet forbi det gamle militærområde Holmen, hvor flådens skibe lå.

På turen til Gribskov blander vi igen natur, kultur og historie. Ikke bare handler det om kongelige jagter, men du kan også komme tæt på resultatet af, at England i 1807 løb med den danske flåde. Da besluttede man nemlig at plante egeskove i Danmark, der kunne levere tømmer til nye flådeskibe 150 år ude i fremtiden. Nogle af de træer står den dag i dag i Gribskov.

Vild med Danmark menuen
Vi har lavet en bred vifte af muligheder for at komme ud i den friske luft og opleve Danmark helt tæt på.
Vi har sammensat en velsmagende menu, der byder på mulighed for oplevelser rundt omkring i landet, og vores vidende og dansktalende turledere er klar på at byde dig velkommen til at smage på det store tag selv-bord:

Vandreture, hvor du oplever Danmark til fods over en eller flere dage.
• Én-dagsture, hvor du enten alene eller sammen med venner eller veninder har mulighed for at hive en dag ud af kalenderen som et energigivende boost til hverdagens stress og forpligtelser.
• Fototure med mulighed for at lære dit kamera endnu bedre at kende.

Alle turene er som udgangspunkt for alle med interesse for naturen, den friske luft og det danske landskab. For alle med lysten til at vide mere om det pågældende område, hvad enten det er nyt for én eller et man selv tidligere har stiftet bekendtskab med på sine egne ture.

Alle beskrevne arrangementer, rejser og oplevelser på vores hjemmeside er produceret af den eller de turledere, der guider de enkelte ture. De står klar til at byde dig velkommen på den eller de ture, du tegner dig ind på. Det er turledere, som kender det pågældende område så godt som deres egen bukselomme. De har vandret, oplevet, smagt, fisket og er både dus med dyrene, med naturen, og med alt det andet, der er inkluderet på deres rejse. Vigtigst af alt deler de gerne ud af al deres viden. Det kan være om dyreliv, planteliv, geologi, historie eller andet.
De kender endog området så indgående, at de under tiden justerer og varierer ruten, så gæsterne får det optimale udbytte af turen. Endvidere vil oplevelser undervejs, undren eller spørgsmål fra gæsterne på den enkelte tur kunne give anledning til uddybende formidling af viden og historier fra guiden. Det ekstra krydderi.
Kort sagt er det deres årelange erfaringer, der gør at oplevelserne og rejserne ser ud som de gør. De er vilde med Danmark. Vi er vilde med Danmark, og vi vil alle sammen gøre vores bedste for, at du bliver det. På ny eller igen. Og tænk dig! Det hele findes så tæt på!

Det svære bliver at vælge!

Om os
Vild med Danmark er en del af Safarigruppen ApS, der også er moderselskab for de to specialrejsebureauer Africa Tours og Safari And Beyond. I alle tre rejsebureauer har vi specialiseret os i at gøre drømmerejser til store oplevelser og vores mission er samtidigt at være Danmarks bedste rejsebureauer på service før, under og efter din rejse.

Safarigruppen ApS er ejet af Karsten Ree og direktøren i de tre rejsebureauer, Claus Lund Sørensen.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)