Kom med Frank ”Fisker” Sjøgreen, en passioneret lystfisker og fremragende fortæller, udi lystfiskeri!
Om du er nybegynder, øvet eller bare nysgerrig, vil der være masser af tips, fortællinger og hygge på dagen, hvor naturen, fiskeriet, og stemningen, går op i en højere enhed!
Når vi er ankommet til pladsen, vil Frank fortælle om fiskearterne vi kan forvente at fange, og hvilket fiskeri, vi kan forvente på dagen. Om man er til at fiske aktivt med et blink, eller mere er til at sidde på en sten og kigge på en stangspids, er der muligheder. Vi kommer nemlig til at fiske med flere forskellige metoder efter både bundlevende fisk og pelagiske fisk, for at have chance for flere forskellige fiskearter. Frank tager grej med til flere forskellige metoder, så I skal nok få en masse at se.
... Og så skal der fiskes! Vi kommer til at fiske efter både store, som små fisk, så vi kan være heldige at fange flere arter på turen. På årstiden her, er der bl.a. mulighed for fladfisk, hornfisk og makrel, samt flere andre arter.
... Og så er der hyggen og roen… bølgernes skvulpen, mågernes skrig, og vindens kærtegn. Naturen kan altid levere på det parameter, og Frank vil dagen igennem, fortælle om de ting, der giver ham den ro, der er så vigtig, for at kunne rumme alle siderne i livets bog!
Udover fiskeriet, vil Frank også fortælle om årets gang ved kysten i forhold til fiskeriet, og give tips til forskellige slags fiskeri - så både begyndere og øvede, kan få noget ud af dagen. Og hvis der er bid, får I naturligvis lov til at hive fangsten ind, hvis i vil - og måske endda fjerne krogen og meget mere – måske bliver der endda tid til en lille artsjagt?
Som afslutning på dagen laver vi et lille bål, eller finder grillen frem, og smager på dagens fangst. Ikke at der vil tale om et måltid, men som en smagsprøve på det, som naturen kan byde på – også midt i naturen, det er helt specielt.
At fiske handler også om at være heldig, så – og for en sikkerheds skyld – vil der være en lille ”backup” til bålet eller grillen i form af en frankfurter eller to.
At være på tur med Frank Sjøgreen - i al slags vejr - er en minderig oplevelse - uanset, om man er nybegynder, øvet - eller bare nysgerrig på, hvad lystfiskeriet egentlig går ud på.
At fiske er afstresning, men også spænding om, hvad der lurer og venter i dybet.
Mødested og mødetidspunkt:
Start kl. 10.00 - v/kysten nær Bovbjerg eller Frederikshavn. Der fiskes fra land/mole uanset vejret.
OBS! Fisketuren går til enten vestkysten nær Bovbjerg eller østkysten nær Frederikshavn. Det afhænger af vindretningen og vindhastigheden. Nærmere mødested, mailes til deltagerne et par dage før turen afholdes.
Slut kl. ca. 17.00 - samme sted som start.
Varighed: 7 timer
OBS! Der fiskes fra land/mole og uanset vejret.
Har du ikke fisketegn, skal du oplyse navn, adresse og cpr som kommentar i bestillingsformularen, så får vi lavet et til dagen.
Rejsen er underlagt Vild Med Danmarks almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Frank er - om nogen - passioneret lystfisker! I mere end 30 år, har han fisket, og i al den tid, sirligt nedskrevet journaler om vind, vejr og tider for sine fangster, og sat det i system, så han næsten altid har "fangstgaranti" på sine ture.
Men udover at være passioneret lystfisker, har han gennem en årrække været redaktør på et af landets største lystfiskerblade samt været medvirkende og vært på fiskeprogrammet, Fangstgaranti, der med over 1,5 mio. visninger på Youtube har bevist, at evnen til at formidle hans viden, er godkendt.
Læs mere om din rejseleder Frank Sjøgreen HER.