Fotoworkshop i Stensbæk plantage
Med Lars Kristensen, Mads Hagen og Ole Ekelund tager vi ud og leder efter fascinerende smådyr og interessant vegetation i Stensbæk plantage. I fototasken har vi på denne tur vores makroobjektiver, som vi skal ”i dybden med” for at få de mest fascinerende, smukke og fortællende nærbilleder.
Over 6 timer i små grupper (max 4 deltagere per instruktør) træner vi makroteknikker og arbejder med lys og kompositioner på de mange smådyr og planter, som plantagen byder på.
Vi skal på jagt efter sommerfugle, biller, edderkopper, kødædende planter etc. helt tæt på.
Om lokationen:
Vi skal besøge Stensbæk plantage som er en hede plantage og tilmed en rigtig lille perle beliggende i nærheden af Gram mellem Vojens og Ribe.
Her finder vi mange interessante arter som Argus blåfugl, Foranderlig blåfugl, dukat sommerfugl, trehornet skarnbasse, firben, hugorm og Soldug for blot at nævne nogle få.
Om instruktørerne:
Lars er insektekspert og har specialiseret sit fotoarbejde omkring makrofotografi. Derudover er han forfatter til den aktuelle bog ”100 danske smådyr”. Mads og Ole arbejder ligeledes med makrofotografi og er derudover erfarne fotoinstruktører og workshopledere.
Hvem kan deltage?
Alle kan være med lige fra begyndere til mere øvede.
Gruppestørrelse:
Max. 12 deltagere til tre instruktører, så Lars, Mads og Ole kan komme rundt i gruppen.
Mødested og mødetidspunkt:
Vi mødes: Mølbyvej, 6510 Gram. GPS-koordinater: 55.28088 8.93513 (55°16'50.6"N 8°56'04.0"E).
Start kl. 08.00
Slut kl. 14.00
Anbefalet udstyr:
Spejlrefleks- eller systemkamera med makroobjektiv. I mange tilfælde vil et teleobjektiv med lille mindste fokusafstand også kunne anvendes til makrofotografi.
Mobiltelefonkameraet kan også bruges til nærbilleder, men har naturligvis sine begrænsninger i forhold til nyere spejlrefleks- eller systemkameraer.
Bemærk:
Mødetid senest 15 minutter inden turen starter.
Rejsen er underlagt Vild Med Danmarks almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Lars er natur-makrofotograf og interesserer sig for de mindste dyr i natiuren. Har udgivet fotobogen "100 danske smådyr".
Mads er en 24 år ung naturfotograf, der har arbejdet professionelt med naturfoto i 3 år. Mads interesserer sig særligt for wildlife foto.
Ole er 55 år og har fotograferet på entusiast niveau siden han var dreng. For 3 år siden gjorde han passionen for natur og fotografi til sin levevej. Særligt har fotografering af dyreliv en stor plads i Oles hjerte.
Læs mere om dine turledere Lars Kristensen Mads Hagen og Ole Ekelund.