Denne dejlige rundtur på Sjælland, Lolland, Møn og Saltholm tager sit udgangspunkt i København. Turen har fokus på smuk natur og meget varierede landskaber generelt, men især på det spændende dyreliv vi forventer at se under vejs inkl. de nyudnævnte danske Big Five.
Vi starter med et besøg på Sydsjælland ved Avnø. Her findes en af Sjællands vigtigste levesteder for den spættede sæl, som vi selvfølgelig håber at se fra naturcentrets udsigtstårn eller på en gåtur i området, der også er rigt på fugle. Fra Avnø går turen til Merret Skov på Lolland, hvor vi på en dejlig vandretur skal ud og søge efter den kolossale europæiske bison, som der her findes en lille bestand af, og hvor vildsvin er et almindeligt syn. Efter dagens spændende program overnattes ved Maribosøerne.
Inden vi forlader Lolland skal vi udforske området omkring Maribosøerne, der vel nok er landets bedste lokalitet for at observere vores største rovfugl, nemlig havørnen. På og omkring søerne findes generelt et rigt fugleliv, som vi selvfølgelig også vil nyde under vores søgen efter den store ørn. Herfra går turen til Møn, hvor der findes en lille flok vildheste, der er udsat ved Ulvshale, som en vigtig del af områdets naturpleje. På Møn skal vi også prøve at finde nogle af de mange smukke orkidéer som øen er kendt for, og så bliver der selvfølgelig også tid til at se stedets mest kendte attraktion, Møns Klint.
Fra Møn sætter vi kursen tilbage mod København for en overnatning i dejlige Dragør, inden der står Saltholm og Jægersborg Dyrehave på programmet. På turens sidste dag sejler vi tidligt til Saltholm for en god vandretur på øens nordlige ende, hvor vi skal opleve det rige fugleliv og bl.a. også se de sjældne og smukke blå iris, der har landets største udbredelse netop her. Turens program rundes af med et besøg i Jægersborg Dyrehave, hvor den store hjortebestand af flere arter toppes af den majestætiske kronhjort.
Undervejs på turen vil dygtige naturformidlere støde til. De har stor lokalerfaring og vil berette om lokaliteternes fantastiske natur og spændende dyreliv.
Jesper Horsted er uddannet biolog. Han har tidligere været direktør i Danmarks Akvarium og efterfølgende på Den Blå Planet, som han var idémanden bag. Han har en meget bred viden om dyr, og bestemt ikke kun dem der kan svømme, men i høj grad også om dem der kan krybe, gå og flyve.
Jesper er rejseleder på hele turen i Danmark derudover fortæller han om sælen.
Læs meget mere om din rejseleder Jesper Horsted HER.
• Naturformidler, forfatter og biolog, Anders Kofoed
• Biolog med speciale i zoologi, og naturvejleder, Line Calum Canuto
• Naturformidler og zoofaglig konsulent Michael O. Jørgensen
Datoer 2021
Dato | Pris | |
7. jun. - 9. jun. |
3 dage 4.050 DKK |
Bestil her |