Smuk natur, meget varierede landskaber og et enestående dyreliv. Det er hvad der venter deltagerne på denne Danmarks-Safari med fokus på at se de nyudnævnte danske Big Five.
Vores rundtur til Jylland og på øerne tager udgangspunkt fra vores start i København, men natur- og dyreoplevelserne starter mod syd på Lolland. Her besøges Maribosøerne, der vel nok er landets bedste lokalitet for at observere vores største rovfugl, nemlig havørnen. I Merret Skov – ligeledes på Lolland – skal vi ud og søge efter den kolossale europæiske bison, som der her findes en lille bestand af.
Fra Lolland sejler vi til Langeland, hvor vi efter en dejlig overnatning skal ned på øens sydspids ved Gulstav Mose. Her lever en stor flok vildheste, exmoor-ponyer, der er en vigtig del af naturplejen i området. Herfra krydser vi Fyn og det sydlige Jylland på vej til Oksbøl nær Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk, hvor vi skal besøge Oksbøl Krondyrreservat, der rummer en meget stor og fin bestand af kronhjorte.
Efter overnatning skal vi bl.a. ud at opleve Nationalpark Vadehavet i vores søgen efter områdets mange spættede sæler. For at komme tættest muligt på, har vi allieret os med lokal eksperthjælp og sejler med trækutter ud til områdets mange sælbanker. Efter gode timer på havet fortsætter vi mod nordøst til smukke Djursland for safari, middag, overnatning og formiddagssafari i Ree Park Safari, der både huser den afrikanske savanne, Nordamerika, og Asien. Kort sagt masser af tid i parken - både med inkluderet safari undervejs samt tid på egen hånd inden ruten går retur til København via Århus og Sj. Odde.
Vi har sat flere af Danmarks dygtigste og mest erfarne naturformidlere stævne, så der bydes altså ikke alene på store natur- og dyreoplevelser, men også på et væld af spændende fortællinger om dyrene i fokus, og om den natur de lever i - samt selvfølgelig også om alle de øvrige dyr, der måtte dukke op undervejs som sidegevinst.
Inkluderet i prisen er blandt andet: Al transport i luksusbus, overnatninger, tre x middage, tre x morgenmad, tre x frokost, alle entreer, sejltur, rundvisninger, samt formidling ved Anders Kofoed, Lars Gejl, Jesper Stagegaard, Jan Tandrup Petersen, Line Calum Canuto og turens gennemgående rejseleder Jesper Horsted.
Jesper Horsted er uddannet biolog. Han har tidligere været direktør i Danmarks Akvarium og efterfølgende på Den Blå Planet, som han var idémanden bag. Han har en meget bred viden om dyr, og bestemt ikke kun dem der kan svømme, men i høj grad også om dem der kan krybe, gå og flyve.
Jesper er rejseleder på hele turen i Danmark derudover fortæller han om sælen.
Læs meget mere om din rejseleder Jesper Horsted HER.
• Forfatter og naturfotograf, Lars Gejl
• Naturformidler, forfatter og biolog, Anders Kofoed
• Biolog med speciale i zoologi, og naturvejleder, Line Calum Canuto
• Naturfotograf- og producent, Jan Tandrup Petersen
• Biolog og direktør i Ree Park Safari, Jesper Stagegaard
Datoer 2021
Dato | Pris | |
14. sep. - 17. sep. |
4 dage 6.650 DKK |
Bestil her |